I denne artikel fortæller vi om 3 årsager til at du oplever mere stress lige nu.

2 af dem er du sikkert allerede helt bevidst om.

Men den 3 kommer måske lidt bag på dig.

Vi giver dig selvfølgelig også tips til hvordan du kan håndtere stressen, andet ville være tarveligt ikke?

Men først vil vi gerne spørge:

Hvordan har du det?

Det måske allerbedste spørgsmål at stille hinanden i disse tider.

Brug det endelig på din familie, dine kolleger og de borgere du arbejder med. De færreste af os har det nemlig som vi plejer lige nu.

Hvordan har vi det selv? (tak fordi du spurgte ?)

Jo – i Potentialehuset er vi ved at finde vores ben at stå på efter nogle turbulente uger, med aflyste og udsatte opgaver. Vi gør hvad vi kan for at hjælpe med at finde gode løsninger på det vi af hensyn til Covid-19, har været nødt til at udsætte.

Hvad kan fx flyttes online af kurser, coaching & facilitering i denne tid og tiden fremover?

Og JA – det er alt sammen ret typiske og klassiske stresssymptomer. Og vi tror udmærket vi ved hvorfor vi reagerer sådan.

Det vil vi gerne dele med dig.

Årsag 1:

Verden er af lave!

Ikke bare Danmark, men hele verden er på en og samme tid ramt af en kæmpe sundhedskrise. De fleste lande har lukket deres samfund ned, og ingenting er som det plejer at være.

Vi ved ikke præcis hvad det er, hvad konsekvenserne bliver, og hvor længe det vil vare.

• Usikkerhed
• Uforudsigelighed
• Store forandringer.

3 klassiske triggere af vores amygdala. Den der kamp-flugt-frys- alarmklokke i vores hjerne, som er designet til at holde os vågne og klar til at reagere på noget farligt.

Amygdala er en vigtig ven på kort sigt, men en farlig kammerat i det lange løb. Og lige nu har Danmark været på den anden ende i hele 3 uger, - og det ser ud til at fortsætte.

Nyhedsstrømmen med syge og døde er uendelig og konstant 24/7 – og der er en overflod af ting vi kan bekymres over og lade os skræmme af.

Men vi tåler ikke at have en overaktiveret amygdala gennem længere tid.

Det giver os stresssymptomer, som fører til mere ængstelse, dårlig koncentration, dårlig præstation og en mental trivsel i bund.

Så: -Hvordan passer du på dig selv, når verden er af lave?

• Doser nyhedsstrømmen. Sæt begrænsninger på den tid du bruger på at orientere dig om Covid-19. Det påvirker dig mere end du er klar over hver gang du ser, hører og læser nyheder fra hele verden, som du alligevel ikke kan gøre noget ved. (Andet end at vaske hænder og holde afstand). Beslut dig for på hvilke afmålte tider af dagen du vil se nyheder – og især hvornår du holder nyhedsfri.
• Vend blikket mod det gode. Der sker også mange gode og spændende ting lige nu. Ting som er håbefulde, opløftende eller bare stabile. Sundhedskrisen har sparket hjælpsomhed, opfindsomhed og samarbejdsiver i gang. Naturen spirer, blomstrer og står på spring, præcis som den gør hvert forår. Giv din opmærksomhed til alt det positive og det uforanderlige. Din hjerne har brug for det.

Årsag nr. 2

Du har fået et helt nyt hverdagsliv overnight!

Du er blevet sendt hjem fra jobbet for at arbejde, og det samme er dine børn og din partner. Eller du bemander nu et sygehus i kriseberedskab, en ældrepleje under helt andre vilkår eller en nødpasningsordning for børn som er oprettet hen over en nat eller to.

Du har simpelthen fået nyt job & nye arbejdsopgaver, nyt privatliv, nye arbejdsbetingelser og en helt ny dagligdag hen over natten. Ingen ting er som det plejer at være. Alt skal opfindes forfra hver dag.

Ufrivillige og pludselige forandringer er en af de rigtig store stressfaktorer. Du bliver mentalt udfordret hver dag som dengang du var helt ny i job. Nu er der bare ingen ”gamle” kolleger at spørge til råds, for ingen har prøvet det her før.

Det er en stor belastning, som du ikke må underkende. Er du leder så vær klar over hvor meget de nye krav og betingelser kan påvirke og tære på dine medarbejdere, og er du medarbejder så vær opmærksom på det samme i forhold til kolleger (og din leder som heller ikke har prøvet det før).

Sådan håndterer du din nye dagligdag:

• Bær over med dig selv. Sæt ambitionen ned fra 100 procent til 80 eller mindre med det samme. Du kan ikke levere det ”du plejer” under helt ændrede vilkår. Det kan dine kolleger og din leder heller ikke. Drastisk ændrede vilkår SKAL betyde ændrede krav for hvornår noget er godt nok. Bær over med at du ikke har det overskud, det overblik eller den struktur du ville ønske. Anerkend i stedet dig selv for at komme igennem endnu en dag i ukendt land. Og gør det samme med dine kolleger.

• Find vaner og rutiner i det uforudsigelige. Giv dit mentale system følelsen af at noget er lidt som det plejer. Det giver ro. Den tid vækkeuret ringer, den samme gåtur efter arbejdsdagen slutter, kaffepausen præcis kl. 11.00, et onlinemøde med kolleger på samme tid hver dag, eller at det altid er venstre hjørne af køkkenbordet som nu er din arbejdsplads. Jo flere vaner og rutiner du kan indføre – jo mere energi sætter du fri til at gøre dit job, og være noget for din familie. Og for dig selv!

Vi gætter på at du selv har tænkt over de første 2 årsager som stresspåvirkninger, – men har du også gættet årsag nr. 3?

Årsag 3

Du er meget mere online

Lige pludselig er rigtig mange af os (også her i Potentialehuset), gået fra live til online det meste af vores arbejdsliv (og øvrige liv).

Vi tilbringer nu rigtig meget tid med at kigge på en skærm i stedet for en borger. Vi taler med kolleger over telefon eller skype, og vi mødes virtuelt til videokonferencer, personalemøder og opdateringer.

Vi ser webinarer i stedet for at gå til undervisning, eller på tage på kurser, og vi holder onlinemøder som aldrig før.

Det påvirker din hjerne meget mere end du tror!

Måske forestillede du dig engang, at det der med at sidde hjemme foran skærmen var meget mere afslappende end at være fysisk sammen med en masse mennesker hver dag.

Det er det IKKE.

Jo - du sparer energi på ikke at skulle transportere dig. Er du introvert kan du sikkert finde en vis glæde over at få lov at være mere i dit eget selskab (alt efter hvor mange familiemedlemmer der hænger ud hjemme hos dig lige nu).

Men

 – Din hjerne er på overarbejde, når du er online med kolleger og borgere.

Når vi mødes online, mangler vi alle de følelsesmæssige signaler, undertoner og nuancer, som vi ubevidst, ubesværet og i løbet af et splitsekund opfanger når vi er fysisk sammen.

Vores hjerne er designet til kommunikation med mennesker i 3D som vi kan lugte og mærke, og ikke til kommunikation gennem en skærm, hvor vores muligheder for at aflæse kropssprog og undertoner er meget begrænset.

Det der anstrenger dig online er:

• Du scanner ubevidst efter tegn på hvad der sker i det sociale rum – men tegnene findes ikke.
• Din hjerne forsøger desperat at udfylde hullerne for de informationer om de andre som du mangler.
• Du får ingen feedback og har oplevelsen af at tale ud i det tomme rum, - du savner anerkendelse, bekræftelse og følelsen af kontakt

Du bliver monstertræt!

Undervurder det ikke. Men tag i stedet højde for at online livet er mentalt udmattende, og giver større psykologisk utryghed.

Og så gør det her:

• Hold analoge pauser. Et onlinemøde på mere end 1 time, kræver en pause. Du har brug for at få blikket væk fra skærmen og ud i den fysisk-materielle verden som din hjerne kender. Hold fri fra skærmen så ofte du har mulighed for det, og gå analog for at reflektere, skrive (gerne med sådan en kuglepen på et stykke gammeldags papir), indtale en memo på din telefon, eller noget andet som ikke kræver din online tilstedeværelse. Og tjek mest muligt ud af det digitale når du har fri. Naturen kalder…
• Skab kvalitet i dine onlinemøde. Et headset i øret vil trætte dig betydelig mindre, end hvis du bare lytter til Pcens speaker (tro mig – jeg har tippet fra en lydmand – og det virker). Få dine kolleger til at slå videoen til og sidde i et ordentlig lys så I kan se hinanden. Lav mange skift og variationer i møderne, fx 10 min til individuelt at reflektere og skrive, eller breakoutrooms hvor man går i små grupper for at drøfte noget (en funktion som flere, men ikke alle mødeprogrammer har). Skab struktur og tydelighed ved at forberede møderne og ved at facilitere møderne.

Hvem ved - måske kan vi bruge denne her mærkelige tid til at være mere opmærksomme på os selv og vores behov for at koble af. Stille færre krav og give flere skulderklap – både til os selv og til hinanden.