PH

Det handler om resonans.

Evnen til at skabe vellyd hos den borger man arbejder med, den forælder hvis barn man samarbejder omkring, eller den virksomhed man håber at lave en forpligtende aftale med.

Vellyd som resulterer i motivation, håb, entusiasme, ro eller bare velbehag hos den anden.

Modsætningen er disonans, den hårde, disharmoniske lyd som kan sætte vores alarmberedskab med kamp/flugt reaktioner i gang, og skabe negative følelser, frustration og vrede.

Følelsesmæssigt intelligente mennesker formår at skabe resonans hos dem de arbejder med, og skaber sjældent disonans. De er kompetente indenfor fire kerneområder.

Fire kernekompetencer i følelsesmæssig intelligens

  • Selverkendelse
  • Selvkontrol
  • Social bevidsthed
  • Sociale kompetencer.

 

Fagprofessionelle med stærke følelsesmæssige kompetencer kan aflæse egne og andres følelser og håndtere begge dele på en måde som bidrager bedst mulig til situationen, og som passer til det mål der er med samtalen eller relationen.

De mestrer en anerkendende tilgang fokuseret på organisationens mål, og har de personlige og sociale kompetencer der skal til. De kan skabe rigtig gode resultater, hvis de vel at mærke også har rammerne til det, men det sidste er en helt anden historie.

Arbejd med kommunikationsstile og opnå kommunikativ fleksibilitet

Der er heldigvis mange veje til at styrke den følelsesmæssige intelligens, men et oplagt sted at starte er at arbejde med kommunikationen, og de kommunikationsvalg fagprofessionelle foretager mange gange hver eneste dag.

Med vores kommunikation kan vi både skabe resonans og disonans, altså påvirke stemning og følelser hos andre i positiv eller negativ retning. Selvom de færreste fagprofessionelle har som mål at skabe disonans, vil de fleste have oplevet at det sker. Intentionen med samtalen gik i én retning, men effekten blev en helt anden.

Og under de to overkategorier disonans og resonans, gemmer sig mange flere kommunikationsstile, som fagprofessionelle benytter sig af. Vi har nemlig et helt repertoire af stile som vi bruger når vi kommunikerer i vores profession, men vi bruger dem ofte tilfældigt og pr. automatik.

En absolut hovedpointe i Daniel Golemans arbejde omkring følelsesmæssig intelligens i lederskab er, at den som formår at anvende hele sit repertoire af kommunikationsstile, og ubesværet kan flekse imellem dem alt efter behovet i den konkrete situation, opnår de bedste resultater.[1]

Jo mere kommunikativ fleksibilitet, jo bedre resultater.

Fra curlingkonsulent til udviklingskonsulent

Det mange af os gør, er dog ubevidst at prioritere den kommunikationsstil vi enten har en præference for, eller har vænnet os til at hive først op af hatten, uanset om det er den som er mest nyttig i arbejdet lige nu og her.

  • Den som helst selv vil mødes med varme, åbenhed og oprigtig nysgerrighed, bruger især den tilknyttende stil, uanset at samtalepartnerens umiddelbare behov er klare rammer, eller situationen kalder på konkret rådgivning.
  • Den som gennem sit arbejdsliv har arbejdet problemløsende og taget ansvaret på egne skuldre, kan have vanskeligt ved at møde en forælder eller borger med den udviklende stil, og resultatet bliver curlingpædagogen eller curlingkonsulenten som til sidst segner i ansvar og opgaver.

 

Bevidstheden om hvilke af kommunikationsstilene vi bruger mest, og hvilken effekt vores valg skaber, kan være en øjenåbner og en helt konkret måde at udvide sit kommunikative repertoire og træne sin følelsesmæssige intelligens på.

 

Træning af de otte kommunikationsstile

Også selvom vi er gode til at vurdere og vælge den eller de mest passende stile til formålet, kan der være god grund til at træne og udvikle måden vi bruger de forskellige kommunikationsstile på. For selvom alle kommunikationsstile har en positiv intention, er det ikke altid det går som vi ønsker. Måske bliver effekten helt anderledes end det vi troede.

  • Vi vil skabe tydelighed og overblik med den rammesættende stil, men skaber i stedet distance og disonans, så vores samtalepartner trækker sig.
  • Vi vil motivere og skabe håb med den inspirerende stil, men virker i stedet abstrakte og urealistiske i vores kommunikation, og vores samtalepartner oplever os utroværdige.

 

Værktøjet ActeeCommunication

Vi bruger værktøjet ActeeCommunication når vi faciliterer og træner følelsesmæssig intelligens og kommunikativ fleksibilitet på arbejdspladsen.

Værktøjet skærper evnen til at vælge den rigtige kommunikationsstil til det rette formål, og gør det muligt at bruge egne og kollegers erfaringer langt mere målrettet, bevidst og refleksivt.

Det sætter en ramme om den kollegiale supervision, og giver et fælles fagligt sprog omkring den fagprofessionelle kommunikation. Sammen med kolleger kan I drøfte hvornår det er hensigtsmæssigt at bruge den inddragende stil, og hvornår den udviklende. I kan udveksle erfaringer om hvordan man bedst kan inspirere på en måde som skaber håb og brugbare billeder om fremtiden for den anden, og I kan afprøve forskellige kommunikationsvalg online og se om resultaterne også blev som forventet.

Bliv selv certificeret i værktøjet

FAKTABOKS: De 8 stile kort fortalt:

Den rammesættende stil skaber ro og overblik, når du fortæller om rammer og regler eller dagens program.

Den tilknyttende stil skaber tillid, når du inviterer til kaffe og interesser dig for den andens værdier og oplevelser.

Den inspirerende stil tænder håb, når du giver eksempler på succeser eller foreslår muligheder.

Den problemløsende stil giver overskud hos den anden, når du tager ansvar for at løse knaster på vejen.

Den inddragende stil giver grobund for fælles retning, når du inddrager andres forslag og holdninger i beslutningerne.

Den temposættende stil fører til hurtige resultater, når du tager initiativer og har ambitioner og tillid til den andens ressourcer.

Den udviklende stil skaber ansvarlighed, når du spørger ind til den andens tanker og ressourcer, og udfordrer dem på egne løsninger til målet.

Den rådgivende stil skaber tillid til dig, når du formidler din viden og subjektive erfaring om dit faglige område.

Kompetenceudvikling af den følelsesmæssige intelligens

Ofte vil det være en bedre investering at styrke den følelsesmæssige intelligens på arbejdspladsen end at hælde ny viden, nye teorier eller nye metoder ind i systemet.

Vi har nemlig tilsammen en omfattende og mangfoldig viden på arbejdspladsen, så hvis vi i stedet styrker evnerne til at bruge den, dele den og udvikle den, giver det rigtig gode afkast på både resultat- og trivselskontoen.

Det kræver styrkelse af følelsesmæssige kompetencer som empati, selvkontrol, perspektivbevidsthed, problemløsningsevne, initiativ, og præcis selvvurdering.

Følelser og sindsstemninger har afgørende konsekvenser for de resultater et team, en organisation eller et individ kan levere. Når mennesker føler sig godt tilpas, arbejder de bedre og mere fokuseret. Glæde intensiverer opmærksomheden, deltagelsen i aktiviteten, legende adfærd, øget erindring og optimeret læring. [2]

Ikke mindst hos fagprofessionelle som har dialogen og relationen som en af deres kerneaktiviteter, er den følelsesmæssige intelligens afgørende for de resultater som kan skabes sammen med borgeren, virksomheden, forælderen eller de pårørende.

[1] Daniel Goleman ”Følelsesmæssig intelligens i lederskab”

[2] http://www.kommunikation.aau.dk/forskning/vidensgrupper/maerkk/Oplevelsens_glosssar/vis/emotion.cid92363