ANERKENDENDE FØLGESKAB hjælper alle med at bidrage til kerneopgaven
Vil I også have en arbejdsplads fuld af anerkendende følgeskab?
Potentialehuset hjælper jer med:
- At optræde anerkendende og tænke anerkendende om jer selv, kolleger & samarbejdspartnere
- At medarbejdergruppen alle bidrager ligeværdigt til opgaveløsningen.
- At jeres faglige viden og erfaring kommer de borgere I arbejder med til gode
- At få opmærksomhed på hvordan jeres adfærd og tilgang påvirker kollegaskabet og opgaveløsningen – både positivt og negativt.
- At I reagerer når I oplever en adfærd som ikke hjælper løsningen af kerneopgaven – også hvis adfærden kommer fra jer selv.
Anerkendende følgeskab er vigtigt for kerneopgaven og handler om:
Hvordan vi hver især og sammen bedst bidrager til at løse den opgave vi er ansat til. En leder kan ikke lede uden følgeskab, og ikke lede succesfuldt uden anerkendende følgeskab.
Et anerkendende følgeskab betyder også at vi har positive forventninger til os selv og andre om at vi løser vores opgave på konstruktiv og professionel vis.
Sæt Anerkendende Følgeskab på dagsordenen
Vi bringer gerne det anerkendende følgeskab i spil på jeres næste personaledag, eller personalemøde.
- Det anerkendende følgeskab kan kobles fint til:
- At give og modtage konstruktiv feedback
- Arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø
- Teamudvikling
- Udvikling af jeres faglighed i praksis.
- Teamkontrakter og stuekontrakter
Potentialehuset hjælper jer med at finde den proces, som skaber allermest værdi, effekt i opgaveløsningen og som højner trivslen mest.
Med en konsulent fra Potentialehuset får du:
- Erfaring fra +300 kommunale og regionale arbejdspladser – vi kender jeres praksis
- En fleksibel og lyttende tilgang, hvor vi skræddersyer det bedste forløb i samarbejde med jer
- Metoder til at sikre varige og konkrete effekter så I får mest muligt ud af jeres forløb
5 vigtige nøgler til det anerkendende følgeskab
1. Hvordan giver jeg feedback, og hvornår og hvorfor giver jeg feedback?
Når jeg er i det anerkendende følgeskab giver jeg feedback, når det er hjælpsomt for at løse kerneopgaven.
Fx når jeg kan se at min kollega lykkes fremragende og har brug for at vide at hun gør det, eller når min kollega ikke lykkes så godt med opgaven, men har svært ved selv at se hvad hun kan gøre anderledes.
Det betyder at vi kan undres over hinandens praksis, og at vi kan blande os i hinandens arbejde for at løse kerneopgaven endnu bedre.
2. Hvordan kan vi bygge hinandens kompetencer og trivsel op?
Når jeg arbejder med det anerkendende følgeskab, hjælper jeg mine kolleger med at udvikle deres kompetencer, og jeg har fokus på hvordan vi bedst bruger vores forskelle i kompetencer ind i opgaven.
Jeg vægter min rolle som organisationsmedlem, og lader min faglighed og min personlighed indpasses i den rolle, så det bliver organisationens og kerneopgavens behov som styrer, og ikke min personlighed eller faglige præferencer.
Det betyder at jeg sørger for at have fælles viden med mine kolleger, ved at dele den viden og erfaring vi hver især har, med hinanden i samarbejdet. Jeg sørger for at vi kender hinandens roller, arbejdsgange, procedurer og betydning for løsningen af en specifik opgave.
Kontakt os uforpligtende og hør, hvordan vi hjælpe jer med det Anerkendende Følgeskab
3. Hvordan bliver vi medspillere og samskabere i organisationens mål og strategier?
Når jeg er medspiller, har jeg respekt for organisationens kerneopgave, målsætninger, ressourcer og rammer. Jeg anerkender at jeg frivilligt har valgt at ”være medlem” af organisationen.
Derfor har jeg forpligtet mig til at være loyal overfor organisationens mål, og professionel og konstruktiv overfor de ressourcer og rammer som er der, også hvis jeg gerne vil ændre på disse.
Konkret betyder det at jeg overholder de spilleregler som jeg har indgået med mine kolleger, fx i form af samarbejdskontrakter såsom stuekontrakter eller teamkontrakter.
En teamkontrakt er en skriftlig aftale som indeholder retningslinjer for hvordan man laver aftaler, planlægger aktiviteter, giver hinanden feedback og hvordan man takler uenigheder.En teamkontrakt er med til at rammesætte og forventningsafstemme, samt sikre at vi arbejder med anerkendende følgeskab, og at vi arbejder mod et fælles mål.
4. Hvordan bruger vi sproget til at få os selv, kollegerne og fællesskabet til at gro?
Når jeg bruger sproget anerkendende, udviser jeg kommunikativ omhyggelighed.Jeg ved, at det jeg siger og gør, påvirker både mig selv og mine kollegers trivsel, samarbejdsevne og mulighed for at løse opgaven til gavn og glæde.
Gennem sproget kan jeg hjælpe mine kolleger og min ledelse med at løse opgaven bedre, eller jeg kan gøre det modsatte.
5. Hvordan får vi flyttet energien fra frustrationer til forhåbninger og løsninger?
Når jeg arbejder med anerkendende følgeskab, har jeg fokus på der hvor jeg gerne vil hen, og jeg bruger energien der, hvor der er et forandringspotentiale.I stedet for at fokusere på skyld og ansvarsplacering, tager jeg medansvar for at udvikle og problemløse, så vi kan trives med vores kerneopgave sammen.
Når jeg er proaktiv, er jeg også i stand til at skelne mellem det jeg kan gøre noget ved, og det som ligger helt uden for mit indflydelsesfelt.
Vigtigst af alt, kan jeg give slip på det sidste, uanset hvor utilfreds jeg er med et vilkår eller en beslutning, og bruge kræfterne der hvor de gør gavn.
At være proaktiv og kunne give slip er et vigtigt element i at forebygge stress, og få trivsel og nærvær ind på arbejdspladsen – hver dag.
Vi er hele mennesker når vi går på job, – men ikke alle vores følelser, tanker og impulser er til gavn for den fælles opgaveløsning, eller for det konstruktive kollegaskab.
Anerkendende Følgeskab er inspireret af Maja Louise Haslebo’s bog af samme navn.