LEDERTEAMS når længere sammen med et skræddersyet udviklingsforløb

Det stærke lederteam kan:

  • Sætte fælles retning for teamet og medarbejderne
  • Lede forandringer konstruktivt
  • Facilitere personalemøder og processer
  • Håndtere og bruge professionel uenighed til udvikling
  • Udnytte forskelle i kompetencer til gavn for opgaveløsningen
  • Ideudvikle løsninger og skabe faglig udvikling sammen

Desværre sker det her i mange lederteams:

Lederne står alligevel alene med udfordringerne, fordi det er svært at bruge kollegernes støtte i praksis

Man tør ikke fortælle om ledelsesmæssige udfordringer og svagheder, hvorfor man ikke får den hjælp og sparring man har brug for

Der er ikke fælles retning i ledelsesteamet, men mange forskellige retninger på samme tid

Samarbejdet i ledelsesteamet tager mere energi end det giver

Det kræver arbejde at få et ledelsesteam til at spille sammen, og bruge hinanden konstruktivt i ledelsesarbejdet.

De ledelsesteams som lykkes med dette, har langt bedre trivsel, højere faglig udvikling, og leverer bedre resultater.

En konsulent fra Potentialehuset kan skabe en afgørende forskel for jeres lederteam.

Vi arbejder med ledere individuelt, med lederteams, og vi designer og faciliterer workshops og konferencer for større ledergrupper.

Med en konsulent fra Potentialehuset får du:

  • Mange års erfaring fra ledelsesarbejde på især mellemleder og områdelederniveau
  • En fleksibel og lyttende tilgang, hvor vi skræddersyer det bedste forløb i samarbejde med jer
  • Metoder til at sikre varige og konkrete effekter så I får mest muligt ud af jeres forløb

Kontakt os uforpligtende og hør, hvordan vi kan hjælpe dit lederteam

Vi har typisk arbejdet med:

  • Tillid og åbenhed i teamet
  • Håndtering af professionel uenighed
  • At kende og udnytte forskellene i kompetencer og tilgang
  • Udvikling af lederteamet gennem ledelsesstile
  • Lederteamets visioner og værdier – og hvordan man efterlever dem i praksis
  • Fair proces i ledelsen af forandringer
  • Faglig og konstruktiv feedback i ledelsesteamet
  • Særlige udfordringer og potentialer ved områdeledelse
  • Lederen som mødefacilitator
  • Brugen af den coachende tilgang som leder

Vi fik fokus på teamets visioner og mål samt bud på, hvordan vi håndterer nogle af de udfordringer vi står med. Potentialehuset var gode til at formidle målene med udviklingsforløbet, skabe en rød tråd og give personlig coaching undervejs. Potentialehuset var meget professionelle og gode til at lytte og viderebringe vores ideer og visioner hele vejen – et forløb som øgede vores tillid til hinanden i teamet.

Troels Hansen Jacobsen

Pædagogisk Leder, Københavns Kommune

Styrk dit lederteam gennem arbejdet med Ledelsesstile

Ved at arbejde med Daniel Colemans 6 ledelsesstile får I både et fælles fagligt sprog at tale om ledelse ud fra, og en mulighed for at udnytte og udvikle jeres individuelle ledelseskompetencer.

I får fokus på de forskellige ledelsesvalg I dagligt står overfor, og større bevidsthed om hvilken effekt de forskellige valg skaber.

Ledelsesstilene kan kobles direkte til de dilemmaer I står med i teamet, og hver især, og kobler sig direkte til teorier om forandringsledelse og fair proces.

I Potentialehuset er vi alle certificerede i værktøjet Acteeleadership, som er et visuelt, dynamisk og konkret værktøj der udvider ledelsesrepertoiret og styrker den enkelte leders følelsesmæssige intellgens.

  • Acteeleadership er et enkelt værktøj til at udvikle bevidsthed og refleksion omkring egne ledelseskompetencer og valg, og konsekvenserne af den ledelsesstil man benytter.
  • Acteeleadership bygger på teori om resonant ledelse af Daniel Goleman, og arbejder med 6 forskellige ledelsestilgange som alle er nødvendige og konstruktive, men ikke nødvendigvis lige hensigtsmæssige i alle situationer.
  • I bliver klogere på jeres ledelsespræferencer individuelt og på teamniveau og kan koble disse til jeres strategi og jeres organisatoriske udfordringer

ActeeLeadership er udviklet af www.Actee.com

I vore fremtidige samtaler og møder vil vi klart bruge bevidstheden om domænerne og forholde os til ledelsesstile og en given handling.

Susanne Elling

Klyngeleder, Københavns Kommune

Ny forskning tyder på, at de mest effektive erhvervsledere anvender et udvalg af forskellige ledelsesstile - hver af dem i rette omfang og på netop det rigtige tidspunkt. En sådan fleksibilitet er krævende at realisere, men det betaler sig i form af bedre resultater. Og, hvad der er endnu bedre, det kan læres.

Daniel Golemann

Ph. D., forfatter og journalist

De 6 ledelsesstile

Den autoritære ledelsesstil

"Gør, hvad jeg siger"

Den temposættende ledelsesstil

"Gør, som jeg gør, NU!"

Den visionære ledelsesstil

"Kom med mig"

Den demokratiske ledelsesstil

"Hvad synes du?"

Den tilknyttende ledelsesstil

"Menneskene først"

Den coachende ledelsesstil

"Prøv det her"

 Læs mere om ledelsesstilene her

Høst frugterne af områdeledelse - klyngeledelse

Langs det danske jernbanenet vokser der vilde æbletræer.

De er så vilde, at æblerne end ikke har fået et navn.

De er opstået ved et tilfælde, fordi to æbleskrog er smidt ud af toget på det samme sted.

Kernerne har fundet sammen til et nyt æbletræ

Områdeledelse eller klyngeledelse er ikke opstået helt så tilfældigt som de vilde æbletræer. Men ledelsesformen kan alligevel opleves som et helt nyt træ, hvis frugter man ikke helt ved, hvordan man kan høste, også flere år efter klyngeledelsen er indført.

Her er 3 steder hvor du kan sætte ind, for at få træet til at vokse med saft og kraft, så du kan nå til punkt 4 hvor det er tid til at høste frugterne.

  • Gør det vigtigste først
  • Brug hinanden
  • Husk relationen
  • Bred synergien ud


Gør det vigtigste først!

Hvordan skal jeres nye fælles træ se ud, og skal det bære æbler, pærer eller helt andre frugter?

Sæt spørgsmålet om hvad I skal og kan sammen som lederteam på dagsordenen, uanset om I er et nyt lederteam, eller har været sammen længe. Hvor vil I vokse hen, og hvad vil I give hinanden et fast og forpligtende håndslag på?

Brug hinanden

Hvis I, ligesom det vilde æbletræ, skal have gavn af at komme fra noget forskelligt, skal I kunne integrere og bruge jeres forskellige kompetencer og erfaringer i teamet.

 I har en unik mulighed for at sætte turbo på fælles ledelsesudvikling og få jeres perspektiver, tvivl og refleksioner i spil i teamet. Vælg det omdrejningspunkt for ledelsesudvikling som passer til jer  - det vigtige er at I gør det SAMMEN, så i får fælles fagligt sprog om ledelse, og lærer sammen i teamet.

Husk relationen

Både æbletræer og lederteams kan klare sig under dårlige betingelser, men resultatet bliver derefter.

Sæt arbejdet med relation og stemning på dagsordenen på lige fod med drifts- og visionsarbejde. Det handler om at vande jævnligt, for selv de bedste intentioner kan tørre ud. Og det handler om at I hver især tager ansvar for at lukke lyset og solen ind i teamet.

Når I har fået træet til at vokse og blomstre…

Bred synergien ud!

Når ledelsesteamet selv er flyvende, er det tid til høstfest for alle.

Lad hele området eller klyngen få gavn af det I kan sammen. Sæt skub på kreativitet og innovation hos jeres medarbejdere, og giv den gode synergi videre.

 Hjælp jeres medarbejdere med at udvikle løsninger på de konkrete udfordringer de står med, og vær sammen om at få fat i de frugter som hænger lidt højere oppe i træet.

Det er nu I for alvor kan høste frugterne af jeres arbejde, og få løsningen af kerneopgaven løftet kvalitativt og innovativt til glæde for de borgere, brugere eller børn som det hele handler om.

Få professionel sparring på jeres lederudvikling?

  • Inden I går i gang med en faciliteret teamudviklingsproces, er det en god ide at få sparring på jeres største udfordringer og væsentligste behov.
  • Jeres udviklingsforløb bliver konkret og realistisk, ved at inddrage en af vores erfarne konsulenter allerede i planlægningsfasen.
  • Vi hjælper jer med at finde ud af hvor I har mest effekt af at arbejde, og at formulere de vigtigste ønsker for jeres ledelsesteam.


Det er via dialog vi afklarer dine behov. Så lad os mødes helt uforpligtende og tage en snak om de muligheder teamudvikling med os kan give dig og dine kollegaer