Kunder
Potentialehuset har været rundt i hele landet, på vidt forskellige kommunale og regionale arbejdspladser og interesse-organisationer. Vi kender praksis i både daginstitutioner, skoler, jobcentre, plejecentre og hospitalsafdelinger.
Eksempler på udtalelser:
Ansvarsfulde og fleksible
“Potentialehuset har kørt KL og KTO’s ideudviklingskaravane rundt i 50 arbejdspladser i hele landet. Her har de på inspirerende vis ført ledere og medarbejdere gennem en ideudviklingsproces, der har ført til nye løsninger og måder at håndtere dagligdagens udfordringer på. Konsulenterne fra Potentialehuset er dygtige, ansvarsfulde og fleksible. Vi har været meget glade for samarbejdet med dem.”
Projektleder Jo Gadegaard KTO og Sanne Brønserud projektleder, KL
Kvalitetsløft via Coachuddannelse
“Coachuddannelsen har givet mig konkrete redskaber, og et kvalitetsløft til mit ledelsesarbejde i egen enhed samt i klyngeteamet. Mine samtaler har højere kvalitet og mere fokus på målet. Medarbejderne udvikles og kvaliteten i institutionen er højnet. Som ledere har vi ”ikke råd til at lade være” at tage denne uddannelse.”
Anders Heino Christensen, Pædagogisk Leder, “Børnehuset Katholm”, Kbh.
Udgangspunkt i den enkelte borger og situation
”Kommunikationsværktøjet ActeeCommunication har skabt et godt fundament i Vallensbæk Jobcenter for at vi kan kommunikere imødekommende og effektivt – både med borgerne og med hinanden. På konferencen lykkedes det for Potentialehuset at forklare konceptet på en let og overskuelig måde. Vi har lært os selv bedre at kende og har fået en højere bevidsthed om hvilke af de otte kommunikationsstile, der er mest relevante i forhold til målet for borgerne.Vi flekser i dag mellem stilene med udgangspunkt i den enkelte borger og situation. Brætspillet er især velegnet til at skabe overblik over en sag og er en god ramme for supervision i teamet. I dag bruger Vallensbæk Jobcenter ActeeCommunication som fælles ramme om kommunikation.”
Merete Lisbeth Kieme, Souschef, Jobcenter Vallensbæk